Medlemsskab i kirken

Ønsker du at blive medlem af Folkekirken?

Du kan kun være medlem af folkekirken, hvis du er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Det gælder uanset om den, der bliver døbt, er et spædbarn, et større barn eller en voksen.
Langt de fleste af folkekirkens medlemmer er blevet medlem ved at blive døbt i den. Det er imidlertid også muligt at blive medlem af folkekirken, hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund.Udmeldelse af FolkekirkenEt medlem af folkekirken kan melde sig ud.
Når du er meldt ud af folkekirken, har du ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem af denne. Ligeledes kan du normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis du er medlem af den, når du dør. Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. i øvrigt højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.

Når du ikke er medlem af folkekirken, skal du ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR.

Du kan ikke være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid. Hvis du slutter dig til et andet trossamfund, bliver du dog ikke automatisk registreret som udtrådt af folkekirken. Du skal selv give besked til sognepræsten i folkekirken, for at det kan blive registreret i CPR.

Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kirkekontoret. Udmeldelse kan også ske ved, at du personligt møder op hos præsten eller på kirkekontoret.

Når du meddeler, at du vil træde ud af folkekirken, skal du oplyse, navn, CPR-nummer og hvor og hvornår du er døbt (vedlæg evt. en kopi af din fødsels- og dåbsattest).

Tinglev kirke