Babysalmesang

Er du lige blevet mor eller far og har lyst til at være med i en musicalsk gruppe sammen med de helt små, så er du meget velkommen til babysalmesang!

Torsdage kl. 10.00

Vi vil gerne i Tinglev tilbyde babysalmesang, som er musik, salmesang og lege for de aller mindste  fra 3 – 9 mdr. Barnet oplever sammen med forældrene glæden ved musikken og får brugt alle sanser. Vi leger, synger sange og hørerspændende lyde i ca. 40 min. Bagefter er der hyggesnak med kaffe og te til  de voksne.

Vi har i øjeblikket endnu ikke et hold i gang, men hvis I skulle få interesse for at være med, så ring til vores organist :

Doris Sommerlund på tlf,: 30 62 56 01

Hvordan foregår det?

Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre eller en anden voksen og er et populært tilbud i folkekirken.  Et babysalmesangshold mødes som regel en gang om ugen. Her synger man salmer og leger sanglege med børnene. Måske blæser man sæbebobler, danser og spiller på instrumenter for børnene, så de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.

I kirker kan de, der har tid og lyst, blive og drikke en kop kaffe sammen bagefter.

Salmesang stimulerer sanserne

Babysalmesang i folkekirken er opstået ud fra en viden om, at sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling.

En baby forstår ikke salmerne, men babyen kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed.

Babysalmesang giver desuden en mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde.

Derudover giver babysalmesang dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.

Alle er velkomne og det er helt gratis at deltage.

Babysalmesang kræver ikke et stort kendskab til kirken, og du behøver ikke være et musikalsk geni for at deltage. Alle kan være med!

Husk, at din stemme er din babys yndlingsstemme.

Hvis du er interesseret i at gå til babysalmesang Husk tilmelding første gang.

Tinglev kirke